Weekendfar

Så er jeg i gang med en blog om mine børn, som jeg så længe har gået og planlagt. For kan man det, få 17 års samvær med to børn, med forskellige mødre ned, så nogen gider læse det? Det kunne jo blive til en ret tyk roman, hvis jeg ikke forstår at begrænse mig. Nu gør jeg i alt fald forsøget, jeg ved jo, jeg ikke er verdens eneste weekendfar, selvom det sommetider føles sådan…
Jeg vil starte med at fortælle om den ældste. Han er født i 1989, og moderen (Susanne), flyttede fra mig da hun var 3 måneder henne. Vi blev dog ved med at være kærester til han var 8 måneder gammel, indtil jeg slog endeligt op. Derefter fik jeg samvær i statsamtet. Hver 2. søndag, og siden jeg var på arbejde hver lørdag nat, var det samvær uden søvn, men jeg fik gjorde det da så godt jeg kunne. Efter et par år, fik jeg ny kæreste (barn nummers 2’s mor) i Randers, og hende flyttede jeg ned til efter et stykke tid (fra Aalborg). Moderen flyttede herefter til Haderslev, og samværet fortsatte, om end lidt mere uregelmæssigt, pga. afstanden. Han var 13 år, jeg var tilbage i Aalborg, flyttet fra hende i Randers. En dag fik jeg en sms fra hans mor, om han kunne bo hos mig, han kunne ikke med hendes ny kæreste. Og ja, selvfølgelig kunne han det, og et par dage efter hentede jeg ham. Jeg måtte jo så til at lægge mit liv helt om, natarbejde hænger ikke sammen med at være enlig far. Så et halvt år på understøttelse, ny lejlighed, og en helt ny rolle i mit liv. Og drengen trivedes med det, i sin ny klasse, ny venner, og arbejde som reklamebud. Og han kom rigtig godt ud af det med min ny kæreste, som vi senere flyttede sammen med. Alt gik således rigtig godt, lige til en dag i december sidste år. Han havde været på weekend hos sin mor, og da han skulle have været hjemme, ringede hun og sagde, de lige ville have et par dage mere sammen. Helt ok, det var 4 måneder siden han sidst havde været dernede. Så det tænkte jeg ikke videre over. Men så 14 dage senere gentog det sig, og der brokkede jeg mig over, han forsømte sin skole. Men det med hans skole, har hun altid været ligeglad med, da han flyttede op til mig var hans niveau på 3. klasse. Og nu, hvor han gik i 10. klasse, var han nået op på 8. klasses niveau… Men altså, jeg hørte ikke noget fra hans mor igen, før et par dage efter, hvor hun ringede og meddelte, at ”nu skifter han adresse herned”. Siden har jeg kun hørt fra ham en gang, hvor jeg fik forklaringen, at han fik for lidt i lommepenge. Hans mor har jeg hørt fra en gang, juleaften ringede hun og ville skændes, der smækkede jeg røret på… Og min kæreste har hørt fra hende, hun har ringet til hende en gang og svinet hende til, og truet med alverdens ulykker… Vi har så været til et møde i statsforvaltningen, hvor hun søgte om ophævelse af den fælles forældremyndighed, jeg havde nægtet at skrive under på adresseforandringen, min eneste måde at presse hende lidt på. Hun lovede da, at snakke med drengen om at se mig igen, mod at hun fik den der underskrift, men siden har jeg intet hørt. Kan slet ikke komme i kontakt med dem, tager ikke telefonen, og svarer ikke på sms’er… Så der ligger det nu, og hvad jeg nu skal gribe og gøre i, aner jeg simpelthen ikke… Jeg ved bare, at hun har fyldt en masse løgn på ham, det er hendes måde at klare tingene på…
Så er der den mindste. Han er født i 1994, et års tid efter jeg flyttede til Randers. Jeg blev ret hurtigt klar over, det var en stor fejl at flytte ned til hende, (Helle) men da hun var blevet gravid, valgte jeg at blive så længe som jeg kunne holde ud. Jeg flyttede fra hende, da drengen var 2 år, efter et slagsmål med hendes store drenge, de var blevet opdraget med smæk og lussinger, råben og skrigen, og så havde de arvet moderens jalousi overfor mit weekendbarn. Med ham har jeg aldrig haft problemer med samværet, kun på det seneste. Vi lavede selv en aftale om samværet, og den har da kørt næsten uden skænderier, lige siden, altså i 11 år. Helle har altid været glad for et par fridage fra ham, hendes store hobby har været at samle på mænd. 10-15 stykker er det blevet til på den tid. Altså dem jeg kender til, og er flyttet ind hos hende… Mange gange har jeg haft ekstra samvær med ham, når hun havde kærestesorger. Men altid har der været en ny efter nogen dage. Hvilken indflydelse det har haft på drengen, må jeg vist lave et helt andet indlæg om… Nu frem til hendes nuværende kæreste. Ham fik vi alle detaljer om fra drengen, han var med i hele forløbet. At han var gift, at det skulle holdes skjult, og de kunne kun ses på bestemte tidspunkter hver uge… Efter et stykke tid, blev de så afsløret, og nu er han flyttet hjem til dem. Efter det, er mit samvær med ham blevet til et helvede. Alt vil han bestemme, Tider for aflevering, spisetider og sengetider, så nu er jeg gået i statsforvaltningen for at få fastsat samværet, der har han da ikke noget at gøre, til det møde… Hvad værre er, så har han flere gange prøvet at nedgøre mig mens drengen hører på det. ”Buschauffør, det er kun for halvhjerner”, og udtalelser af den dur. Så aflevering og afhentning foregår nu siddende i bilen, jeg fatter simpelthen ikke, at en mand kan få lov til at ødelægge så meget…
Så nu har jeg altså 2 sager kørende samtidig, ved 2 forskellige statsforvaltninger. Heldigvis, de er så forskellige som de er, ellers havde det godt nok været svært at hitte rede i. Men er jeg den eneste, der har så meget bøvl?

Velkommen til Urbanblog.dk. Dette er dit første indlæg. Rediger det eller slet det.
Hvis du er i tvivl om hvordan du gør, så kig i venstre side af forsiden på urbanblog.dk - der er hjælp og tips til hvordan du bliver en god blogger.